Forsiden Citater Mine tanker, teorier og teser om stort og småt Forum og chatrum hvor der kan diskuteres om stort og småt Du har fundet noget og vil gerne bruge det i anden sammenhæng. Må du det?  
 

Det er dit liv

Prøv at se dig omkring, hvor mange af de mennesker der er omkring dig tror du er tilfredse med deres liv? Ifølge nogle (The Five Percent Community der er en pyramide organisation og jeg vil på ingen måde associeres med dem eller noget af det de står for) er det under 5% der lever det liv de gerne vil. Man kan nok diskutere kildens troværdighed men jeg tro faktisk ikke de rammer helt ved siden af. Faktisk vil jeg vove den påstand at tallet er lavere endnu. Med mit meget begrænsede kendskab til denne organisation vil mit gæt være at deres undersøgelse har været baseret på nogle meget materialistiske værdier. Men bla bla jeg kører bare der ud af konklusionen eller oplæget er Hvorfor er der så få der er tilfredse eller måske mere interessant hvorfor er der så få der gør noghet ved det.

Man hører så tit folk sige noget i retning af hvis bare jeg vandt i lotto…. Ja og hvad så hvis du gjorde, tror du at du ville være lykkeligere? Jeg tvivler, måske for en kortere periode hvor du kunne leve på rusen fra ekstravagante indkøb osv. Men ærligt det redder dig ikke ud af dit dårlige forhold, det giver dig ikke et bedre job, det giver dig ikke kærlighed…Det er der kun en ting der kan gøre eller rettere det er der kun EN der kan gøre for dig og prøv at gæt hvem det er *S*….yep det er dig selv. Du er den eneste der kan drages til ansvar for hvordan resten af dit liv bliver. Kun du kan forlade det dårlige forhold eller job. Andre kan råde dig, de kan støtte dig, men de kan ikke gøre det for dig. Skulle de det? Nej de skal da ej det er dit liv og dit ansvar. Det kan godt være du har haft en lorte barndom med vold og misbrug, manglende kærlighed og omsorg. Det kan godt være du har været uheldig med de forhold du har været i tidligere. MEN det er alt sammen noget der har været. Du kan vælge at dvæle ved denne fortid og bebrejde den for alt hvad der er galt i dit liv i dag og det vil da være med rette, vi bliver formet af de ting vi oplever og de mennesker der omgiver os, så det er da fortiden der har været skyld i du er hvor du er i dag. Men du kan ikke lave om på den så hvilket formål skulle det tjene at bebrejde den? Sandheden er at det er nemt. Manner jeg behøver ikke tage ansvar for noget det er alt sammen de andres skyld.

Nu kommer så de vise ord *GG* Hvis ikke du er tilfreds så tag et ansvar. Træk en streg i sandet vend dig 180 grader og se frem i stedet for tilbage. Tag udgangspunkt i hvor du er i dag og hvor du gerne vil hen. Ikke hvor du har været. Det er i fremtiden du kan finde styrken til at leve med fortiden og modet til at leve i nuet. Det er for fremtiden du kan sætte dig nye mål.

Før der er noget der ændre sig i dit liv, eller dele af det, er du nødt til at erkende at du ikke er tilfreds og dernæst tage beslutningen om at du vil ændre det. Kan godt være det lyder overflødigt men sådan er det nu engang. Dernæst er du nødt til at finde ud af hvor du vil hen. Der kan være mange måder at arbejde med denne proces måske jeg senere vil udbygge dette. Og komme ind på nogel værktøjer du kan bruge i den forbindelse. Næste trin er at du finder ud af og formulere hvor du er i dag i forhold til det du vil ændre. Det nytter ikke noget at sige jeg er utilfreds med mit liv, det kan godt være det er der du er men så bliver du nødt til at grave og finde ud af hvilke dele af det der du er utilfreds med, du kan ikke ændre alt på en gang, hvis du prøver vil det næppe lykkedes for dig. Bræk den op i små delmål så du kan synliggøre dine fremskridt for dig selv undervejs. Du skal være klar over at man ikke bare ændre på sig selv eller sit liv på en uge, det kan tage år og hvis man skal blive ved med at tro på det og bevare gejsten er man nødt til at have nogle mindre delmål, så man kan få nogle sejre undervejs. Hvis man f.eks. er overvægtig så nytter det ikke noget man bare siger jeg vil tabe mig 30 kg. Det er mere realistisk at sige jeg vil tabe 2 kilo på de næste 30 dage på den måde får du en sejr som motivere dig til den næste måned. Når du ikke dit mål så sæt et der er mindre til næste "deadline" Men vær også realistisk skal du tabe 30 kilo nytter det ikke meget at tage 100 gram om mdr. så vil du ikke komme i mål før om 25 år og har du lige et par ekstra mål på ønskelisten sååå *G*. Men ok er det acceptabelt for dig så er det jo fint nok, det vigtigste er et eller andet sted at du kommer i gang.

Nu har jeg vist rodet lidt rundt i det så jeg tager lige en kort opsummering. Find ud af hvad du vil ændre og hvad det skal ændres til. Find ud af hvor du er i dag og planlæg din vej til målet. Og kom så i gang hvis ikke du tager det første skridt så kommer du heller aldrig til målet.

Lad mig slutte med en af mine ynglings anekdoter. Desværre kan jeg ikke give fuld kredit for den da jeg ikke kan huske hvad manden hed. Men jeg var engang på et kursus om personlighedsudvikling og læren fortalte han kørte Rally. I et løb var de kommet uden for kurs det var mørkt og de kunne ikke se noget. Han spurgte sin navigatør hvor skal vi hen, hvortil han svarede det kommer an på hvor vi er! Se det var jo kloge ord for hvis ikke vi ved hvor vi er og hvor vi skal hen så kommer vi til at tage mange omveje.

Tilbage til oversigten